Ofte stillede spørgsmål (og svar)

Udover de ofte stillede spørgsmål, har du naturligvis også mulighed for at se vores svar 🙂

 

Produkterne

Jeg har et spørgsmål som jeg ikke kan finde svar på her. Hvad gør jeg?
Kontakt producenten af dit pizzastål, så kan de hjælpe dig med dine spørgsmål.
Passer pizzastål til min ovn?
Pizzastål måler typisk 40 cm. i bredden og 35 cm. i dybden (plus/minus afhængig af producent). Størrelserne passer til langt de fleste standard ovne. Du kan læse mere om størrelsen her på siden.
Skal jeg gøre noget inden pizzastålet tages i brug?
Ja, det er meget vigtigt at det ubehandlede stål bliver behandlet korrekt med olie inden brug. Læs mere lige her.
Kan pizzastålet ruste?
Pizzastål kan ruste da det er lavet af ubehandlet stål. Det kan undgås ved at behandle stålet korrekt med opfølgende oliebehandlinger. Det kan du læse mere om her. Husk altid at læs den medfølgende guide fra producenten, så du får den præcise vejledning til netop det pizzastål du køber.
Er det ikke dyrt at varme pizzastål op?
Pizzastålet (og din ovn) skal være ordentlig gennemvarm for at få det helt rigtige resultat. Vi anbefaler derfor at pizzastålet får minimum 45 minutter i den varme ovn inden du bager. Vi har haft en strøm måler på ovnen og lavet en test – uden pizzastål koster det 1,13 kr. at varme ovnen op til 300 grader. Samme temperatur, inklusiv 45 minutter ekstra tid til at varme stålet op, koster 3,39 kr.
Pizzaspade af aluminium - fungerer det med kontakt til fødevarer?
Aluminium som ikke er overflade behandlet må gerne bruges i forbindelse med fødevarer. Der er blot 2 ting at huske på: 1) Undgå tilberedning og opbevaring af syreholdige fødevarer, som fx frugtjuice eller frugtgrød, i aluminium. Syreholdige fødevarer kan angribe aluminium uden belægning. 2) Undgå tilberedning eller opbevaring af salte fødevarer. Salte fødevarer kan øge forurening af aluminium uden belægning. Begge punkter burde ikke være et problem i forhold til pizzabagning, dog bør fx en surdejspizza nok ikke lægge i lang tid direkte på kombispaden (hvorfor skulle man også gøre det?), men på et stykke bagepapir ovenpå pizzaspaden. Det er desuden meget nemmere at få pizzaen fra pizzaspaden og over på pizzastålet hvis det ligger på et stykke bagepapir.
Mit pizzastål skifter farve!?
Det ubehandlede pizzastål er stålfarvet inden ibrugtagning. Når pizzastålet får sin oliebehandling og høj varme i ovnen skifter det farve. Med tiden bliver stålet mørkere og bliver mere modstandsdygtig overfor smuds og risikoen for rustdannelse bliver ligeledes mindre.